Civilsamfundets Fællesdag 2019

Om Civilsamfundets Fællesdag 2019

 

Kom med, når vi gentager succesen fra sidste år og byder velkommen til endnu en fællesdag for civilsamfundet. En dag, hvor store og små civilsamfundsaktører mødes på tværs af sektorer og arbejdsområder til en samtale om fælles problemstillinger, forskelligheder og indre dynamikker med fokus på civilsamfundets rolle og værdi – nu og i fremtiden.

Hvad kan du forvente?

Altinget og Mandag Morgen vil i samarbejde med Tuborgfondet og ledere fra civilsamfundet præsentere et program, der lægger op til at identificere og udfordre hinanden på tidens tendenser og inspirere til løsninger og nye samarbejder. 

 

Vi tager pulsen på emner som fællesskab, finansiering, oplysning, ledelse og grøn omstilling. Er vi så gode til fællesskaber, som vi selv siger? Står de unge udenfor? Hvad er god ledelse i civilsamfundet? Har markedsvilkårene overtaget værdistyringen? Hvordan styrker vi borgernes demokratiske immunforsvar mod Fake News? Og tager vi et tilstrækkeligt ansvar for klimaet?

 

Dagen er sammensat af en blanding af samtaler om de store dagsordener i plenum og temaspor, der dykker ned i specifikke emner, som optager civilsamfundet i det daglige arbejde.

 

Tid og sted
Onsdag 11. december kl. 8.45-16.30 (ankomst og registrering fra kl. 8.45. Programmet starter 9.30)
Lokation: DGI byen, CPH Conference, Tietgensgade 65, 1704 København

Pris 995 kr. ekskl. moms 

 

Programoversigt

 

08.45: Ankomst, registrering og morgenmad

09.15: Velkomst

 

 

Dagens program bliver styret af Altinget og Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, og komiker Michael Schøt

 

09.45: "Fremtidens civilsamfund" oplæg v. Julia Unwin, Chair of the Independent Inquiry into the Future of Civil Society

 

 

10.45: Pause

11.15: Fagspor - formiddag ((se nærmere beskrivelse af sporene nedenfor)

12.15: Frokost

13.15: “Civilsamfundet - Virkelighedens Harry Potter fortælling” - Interview med Martin Ågerup, direktør for CEPOS

 

 

13.30: Fagspor - Eftermiddag (se nærmere beskrivelse af sporene nedenfor)

14.30: Kaffepause

15.00: Fælles opsamling

15.15: Debat med magthaverne

 

16.00: Reception og netværk

 

 

Er du mellem 18 - 30 år? Og vil du være med til at forme fremtidens demokrati og civilsamfund? 

Nu har du chancen, da Tuborgfondet uddeler 200 pladser til unge ildsjæle til Civilsamfundets Fællesdag.

Klik her for at læse mere om, hvordan du kan komme med.

 

Beskrivelse af de faglige temaspor

Formålet med de faglige temaspor er at sætte fokus på faglige emner, der optager civilsamfundet i Danmark og lægge op til at deltagerne netværker med hinanden. Gennem workshops og øvelser vil deltagerne inspirere hinanden til at løse udfordringer i egen organisation og evt i samarbejde med andre. Der vil være mulighed for at deltage ved to fagspor, ét om formiddagen og ét om eftermiddagen, og temaerne for sporerne er følgende: 

 

- Finansiering: Er civilsamfundsorganisationerne villige til at sælge deres sjæl i kampen for finansiering? Er det overhovedet nødvendigt, eller er der andre veje?

Størrelsen på de offentlige tilskud falder. Fondenes bevillinger og forventninger stiger. Nye finansieringsmuligheder kommer til. Måske var finansieringsforholdene for civilsamfundsorganisationer bedre i gamle dage, men verden flytter sig. Kalder det på en helt ny måde at tænke på? Er der er behov for at ændre tilgang til at finansiere aktiviteter og projekter? Og kan man sikre sin finansiering UDEN at sælge sin sjæl? På den ene side kan man lade sig irritere af, at fondene, sammen med andre nye finansieringskilder, har deres egne strategier og målsætninger, som de pejler efter. På den anden side kan det være det en sund udfordring, at man som civilsamfundsorganisation bliver ’tvunget’ til at se på sig selv med nye øjne.

Vi lover hverken flere midler eller gode projektidéer til alle jer, der møder op i dette temaspor, men tilbyder viden om det foranderlige finansieringslandskab indsigt i de nye finansieringskilder og deres strategier og ageren indblik i finansieringskildernes syn på civilsamfundsorganisationerne og deres udfordringer med at skaffe midler til både drift og udvikling. Vi sigter efter en konstruktiv debat, hvor vi møder repræsentanter for fonde og andre finansieringskilder, og hvor vi som civilsamfundsorganisationer kan tåle at høre, at vi ikke kun får gode idéer, og vi som fonde er bevidste om, at måske er vores vittigheder ikke gode – det er bare os, der har pengene. 

Faciliteres af: Spejderne og Fondenes Videnscenter

 

- Ledelse i civilsamfundet: Mellem frivillighed og professionalisme

Ledelse i civilsamfundet er lige så spraglet som civilsamfundet selv, men mange steder uden faglighed eller struktureret tilgang. I mange organisationer er ledelse noget, der er opstået undervejs, mens de opgaver, der handler om organisationens formål, er blevet løst.  Men i en branche, der er kendetegnet ved mange ildsjæle, usikker finansiering og kompleks opgavestruktur, stiger kravene til kompetent ledelse konstant. Særligt med formål at motiverer og afledt heraf at fastholde de frivillige.  

Hvordan kan man skabe god ledelse, der på samme tid tilgodeser behovet for at skabe markante og synlige resultater og tager hensyn til en gruppe frivillige, som ofte er parat til at brænde sig selv ud for sagens skyld? Hvilke tilgang og værktøjer kan understøtte? Og hvordan sikres det, at ledelsen ikke bliver så professionaliseret, at den frivillige ånd forsvinder? 

Faciliteres af: Roskilde Festival

 

Underrepræsentation: Hvordan får vi alle unge med i fællesskabet? 

De rummelige og mangfoldige fællesskaber, hvor der er højt til loftet og plads til alle, har længe været civilsamfundets claim to fame. Det er helt centralt for sektorens positionering og betydning i samfundet, at her kan der rummes dem, der ikke kan rummes andre steder. Og det er sektorens forpligtelse at italesætte, skabe og bevare de rummelige fællesskaber. 

Foreningslivet oplever en underrepræsentation af unge, som ikke nødvendigvis har de samme privilegier og sociale kapital som den brede befolkning. De kalder på et endnu bredere udvalg af organiserings- aktivitets- og deltagelsesformer for at opleve lige adgang til civilsamfundets demokratiske fællesskaber. Måske engagerer de underrepræsenterede unge sig allerede i forpligtende fællesskaber, men i andre fællesskabformer? Måske skal de etablerede fællesskaber blive bedre til at åbne sig op?

Hvordan skaber forskellige former for fællesskab forskellige former for underrepræsentation? Hvad betyder organiserings- aktivitets- og deltagelsesformer for unges adgang til fællesskaber? Findes demokratisk dannelse kun i de traditionelle fællesskaber? Er vi i civilsamfundet så gode til fællesskaber, som vi selv siger? Kan vi rumme dem, der ikke ligner os selv? Hvem tilbyder fællesskaber til dem, der ikke er med i dag – og hvordan får vi flere med? 

Faciliteres af: DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd og DGI 

 

Hvordan styrker vi borgernes demokratiske immunforsvar mod Fake News?

Vi oversvømmes af informationer og holdninger. Hvad er sandt, hvad er falsk, og hvad er bevidst misinformation? Det er overvældende for den enkelte at tage stilling til. Lovgivning og teknologiske barrierer alene kan ikke beskytte os mod fake news. I sidste ende har vi kun borgernes teknologiske dannelse og kritiske sans. For de kommende generationer er folkeskolen og forældrene løsningen. Men hvem ruster forældrene og andre voksne til at håndtere fake news? Er det en opgave for civilsamfundets organisationer? Kan de løfte opgaven? Hvilke værktøjer har de brug for? I temasporet vil vi høre eksperter og folk med erfaring i at oplyse om fake news. Men først og fremmest vil vi sammen udvikle ideer og redskaber, så deltagerne kan tage hul på opgaven i deres foreninger og forsamlinger

Faciliteres af: Dansk Folkeoplysnings SamrådSiri-Kommissionen og Center for Information og Boblestudier.

 

- Grøn omstilling: Har civilsamfundet styr på klimaaftrykket?

Klimaudfordringen er for alvor kommet højt på den politiske dagsorden med regeringens målsætning om at nedbringe Danmarks CO2 aftryk med 70% inden 2030. Problemet bliver dog ikke løst med en politisk top-down-tilgang, og eftersom Danmark er et af de lande med det højeste CO2-aftryk pr. person er det altafgørende, at alle indsatser bliver taget i brug. Civilsamfundet kan gå forrest i den bæredygtige omstilling og have en central betydning, men hvordan omsættes de fine ord og mål til konkret handling? Hvilke politikker kan man indføre i egne rækker, som kan bidrage til omstillingen til et bæredygtigt samfund? Og hvordan kan man påvirke de strukturer og systemer, som udfordrer omstillingen?  

Faciliteres af: VedvarendeEnergi

 

 

Advisory Board

Civilsamfundets Fællesdag har et rådgivende organ af centrale ledere i civilsamfundet knyttet til sig. Medlemmerne udgør en vidensbank, der spiller ind med indhold og udførelse af Fællesdagen.

 

 

Peter Christiansen, sekretariatsleder, Globalt Fokus

 

Morten E.G. Jørgensen, generalsekretær, Dansk Ungdoms Fællesråd

 

Hanne Elisabeth Rasmussen, sekretariatschef, Fondenes Videnscenter 

 

David Hansen, formand, Spejderne 

 

 

Carsten Terp, redaktør, Altinget:civilsamfund 

 

Torbjørn Eriksen, vicedirektør, Friluftsrådet

 

Morten Faber Lindkjær, afdelingsleder, projekt og udvikling, DGI

Altinget - Ny Kongensgade 10, 1. sal - 1472 - København K - 60407679 - cf19@altinget.dk